1990’erne er for længst overstået, men nogle af tidens trends er ikke glemte. Årtiet har formet skating og gjort det til det, det er i dag. 90’erne gjorde skateboarding mainstream, og skabte en kultur, der fandt vejen ind i modeindustrien. Vi har sammensat en liste med de 9 bedste og mest markante fashion trends, der kom frem i forbindelse med skatens greb i ungdommen. 

9: CREWNECK SWEATSHIRTS

Hvis man ikke lige boede i Californien, eller et andet varmt sted, var skating lig med en crewneck sweatshirt. Den var et godt alternativ til hoodien, og man skiftede lidt mellem at bruge en creaneck og en hoodie. 

8: CHILLING SHOES

I 90’erne var det obligatorisk at møde op i et par Nikes eller Timberlands, når der skulle skates. Det var selvfølgelig ikke de sko, man skulle skate i – dem havde man i rygsækken. Med mindre man var Pepe Martinez, der brugte sine Timbs til at skate i. 

7: AIR POCKETS

Da man nåede midt 90’erne var skoene blevet mere og mere teknisk avancerede. Og i slutningen af 96’erne smed éS bomben, da de lancerede Eric Kostons debut pro model. Det var de første sko, der kunne prale af at have et synligt lufthul. Alle konkurrenter lagde sig i røven af éS, og lavede air pockets i deres sko.

6: BRIGHTLY HUED

Der var ikke den store udvikling indenfor 90’ernes tøjudvikling. Tøjet var hele tiden baggy, men én ting ændrede sig en smule. Deres T-shirts blev lysere i farven og fik et minimalistisk touch. 

5: MATCHING EVERYTHING

Det startede som en udfordring; hvor meget af deres gear, kunne man få til at matche? Og det varede ikke længe for skaterne koordinerede alt fra deres t-shirts til deres snørebånd og basecaps.

4: LONG BELTS

Bælterne blev ikke sat fast i bæltestroppen, men hang bare løst. Det eneste formål bælterne havde, var at svinge rundt, når man skatede. Den gang var det mega cool – i dag, måske lidt tvivlsomt.

3: VISOR BEANIES

Chad Muska har bidraget med meget til skateboarding, men han er mest kendt for alle sine frontside tricks, og selvfølgelig visor beanien (huen). Det gav måske ikke mening at bruge dem, når det var sommer, men den var så fed, at alle gjorde det.

2: CARGO PANTS

Nogle vil mene, at det var Chad Muska, der gjorde Cargo bukserne populære. Men vi mener, at det var Gino Iannucci i 20 Shot Sequence fra 1994, der gjorde, at alle ville have et par.

1: WHITE T-SHIRTS

Det er få styles, der er lige så holdbare som den hvide T-shirt. Selv efter at skaterne har nedtonet det baggy look, varer den hvide T stadig ved. Og 20 år efter bliver den stadig brugt til alt.